Service i Barcelona

Opholdet i Barcelona er på egen hånd. Transport til og fra hotellet er på egen hånd.

Shopping i Barcelona

I det gotiske kvarter og i sidegaderne til Las Rambla ligger stribevis af modebutikker og specialforretninger. Her er smækfyldt med charme og små hyggelige cafeér. Langs El Diagonal og Gran Via findes de større butikker og flere af de dyreste mærkevarer. Dertil kommer indkøbscenteret El Corte Ingles, som er Spaniens svar på Magasin. Det er bl.a. beliggende direkte ud til Plaza Catalunya.  Barcelona er en trendy og modebevidst by med mærker som Mango, Zara og Tommy Hillfiger.

Mad og drikke i Barcelona

I Barcelona har du alle muligheder for et lækkert måltid. Spaniernes nationalret er ægte paella med friskfanget skaldyr. En typisk charmerende spansk frokost er tapas, der består af alverdens småretter. Området byder endvidere på rigtig gode rødvine, som er kendetegnet ved at være mere krydret i smagen.

Prisniveau i Barcelona

Barcelona varierer prismæssigt meget. Som alle storbyer hører den dog til landets dyrere områder. Hotelværelser er især dyre, mens mad og drikke fås til rigtig fornuftige priser - ikke mindst sammenlignet med Danmark. En god middag fås stadig for under kr. 125. Shoppingpriserne ligger lidt under de danske.

Ankomst med fly til Barcelona

Navn: Barcelona lufthavn (BCN)  
Afstand til centrum: Ca. 9 km
Norwegian fra Ålborg går via Kastrup. Norwegian fra Kastrup ankommer til Barcelona lufthavn. Ved ankomst skal du selv sørge for at komme til dit hotel. Check in fra Barcelona lufthavn er 2 timer før afrejse.
Transport til centrum fra Barcelona lufthavn:
  • Taxi: Pris ca. 30-35 Euro til centrum. Det tager ca. 20 min.
  • Tog: Pris ca. 3-5 Euro til centrum.Toget går direkte til centrum (Pl. Catalunya). Der er skilte til togstationen overalt - følg disse over gangbroen til stationen. Togene kører hver halve time fra kl. 06.00 til 22.30. Det tager 15-20 min.

FIND REJSE
FLY - BUS - KØR SELV

Hurtigsøgning