Praktiske informationer vedr. rejser til Budapest
Service i Budapest
Opholdet i Budapest er på egen hånd. Transport til og fra hotellet er på egen hånd. Det er muligt at bestille transfer fra lufthavn til hotel t/r i forbindelse med bestilling af rejsen.Shopping i Budapest
Kunsthåndværk og tøj kan findes i lokale butikker og på markeder. Der er mange sjove og anderledes ting - og de fleste med russisk klang. Torvehallen er et godt udgangspunkt for et spændende fund, mens hovedstrøget Vaci Utca byder på mange internationale butikker med flere mærkevarer. Vi er i Østeuropa hvor udvalget af glasvarer og krystal er både stort og prisgunstigt.Mad og drikke i Budapest
Spændende og anderledes mad - typisk lidt tunge retter. Traditionelt set er det store portioner, hovedsageligt med kød og ferskvandsfisk. Mange retter er mere krydret end vi er vant til i Danmark. Nationalretten er gulasch. I Ungarn drikker man ofte øl til maden - og gerne den mørke og mere fyldige øl.Prisniveau i Budapest
Byen hører absolut til i den lave ende af prisskalaen. Internationale mærkevarer er dog næsten til internationale priser, mens prisniveauet er lavt på lokale varer. Især når du går ud for at spise bemærkes de billige priser for en middag. Valutaen hedder forinth (100 dkr. = 3.745 forinth - dec. 2010).Ankomst med fly til Budapest
Navn: Budapest Lufthavn (BUD)Afstand til centrum: Ca.22 km
Norwegian fra Kastrup ankommer til Budapest lufthavn. Ved ankomst skal du selv sørge for at komme til dit hotel. Check in fra Budapest lufthavn er 2 timer før afrejse. Du kan hjemmefra tilkøbe en transfer for kr. 250 t/r pr. pers. Vores chauffør bringer dig så til og fra dit hotel. Transporttiden er ca. 30 min. Øvrige transportmuligheder til centrum fra Budapest lufthavn:
- Taxi: Pris ca. kr. 175-250 til centrum. Priser er meget uensartede. Sørg altid for taximeter tændes inden i kører.
- Busser: I ankomsthallen sælges busbilletter til lufthavnens minibusser (35-45 min.) til centrum. Priser ca. kr. 110-150 pr. pers