Service i Krakow

Opholdet i Krakow er på egen hånd. Transport til og fra hotellet er på egen hånd. Det er muligt at bestille transfer fra lufthavn til hotel t/r i forbindelse med bestilling af rejsen.

Shopping i Krakow

Enhver indkøbstur i Krakow vil starte med Tøjhallen (Sukiennice), som ligger i midten af markedspladsen. Her forhandles en varieret blanding af typiske polske varer, smykker, kunsthåndværk og andre souvenirting. Krakow er et godt sted til at finde antikviteter, kunstværker og smykker. Især ravsmykker er særligt udbredte på byens markeder og i forretningerne. Det jødiske kvarter, Kazmierz, tiltrækker stadigt flere og flere kunstforretninger og unikke smykkebutikker. Et af hovedstrøgene for indkøb af tøj er Florianska-gaden, hvor mange store shoppingcentre med internationale mærkevarer, som f.eks. Zara og Bricomarche, holder til.

Mad og drikke i Krakow

Krakow er vel nok Polens gastronomiske hovedstad, som tilbyder mange typer international mad, men som samtidig holder fast ved sine kulinariske rødder. Mælkebarer, eller bar mleczny, byder på polske retter til rimelige priser. Vær på udkig efter tykke supper, som f.eks. zurek (suppe med pølser og kartofler) eller barszcz (rødbeder og melboller). Bigos, eller jægergryde, er også værd at prøve.

Prisniveau i Krakow

Prisniveauet i Polen er fortsat meget lavt - dette gælder også for den smukke by Krakow.. Internationale mærkevarer er dog næsten til internationale priser, mens prisniveauet er lavt på lokale varer. Især når du går ud for at spise bemærkes de billige priser for en middag. Valutaen hedder zloty (100 dkr. = 55 zloty - dec. 2010).

Ankomst med fly til Krakow

Navn: John Paul II International Airport (KRK)
Afstand til centrum: Ca. 11 km (lufthavnen ligger vest for Krakow).
Når du flyver med Norwegian til Krakow ankommer du til John Paul II International Airport. Herfra skal du enten selv komme til dit hotel eller der kan bestilles transfer sammen med rejsen. Check Inn i John Paul II International Airport er 2 timer førafrejse.
Øvrige transportmuligheder til centrum fra Krakow lufthavn:
  • Taxi: Fra lufthavnen til centrum koster normalt 80-100 PLN

FIND REJSE
FLY - BUS - KØR SELV

Hurtigsøgning