Når du ankommer til Prag, er der mulighed for at tilmelde dig nogle af de udflugter som vore rejseledere tilbyder. Disse kan også bestilles hjemmefra i forbindelse med bestilling af rejsen.

Byrundtur i "Den Gamle Bydel" af Prag

På denne tur til fods kommer vi igennem Den Gamle Bydel med fx Folkets Hus og Krudttårnet, Det Kubistiske Hus, Stænderteatret (hvor Mozart dirigerede), Karlsuniversitetet, Den Gamle Rådhusplads med det berømte Astronomiske Ur og Tyn-kirken med Tycho Brahe, Det Jødiske Kvarter med synagoger og begravelsesplads. Turen slutter midt på Karlsbroen ved statuen af Jan Nepomuk. Pris: 250 Kc / 80 DKK - Turen afvikles ved min.4 tilmeldinger.

Theresienstadt

Under 2. verdenskrig blev byen Theresienstadt omdannet til transitlejr for jødiske fanger. Den lille fæstning blev af Gestapo brugt til fængsel for politiske fanger, jøder og krigsfanger. Vi kommer ind i fangegårdene hvor fangerne boede, går igennem en af de mange tunneller ned til henrettelsespladsen, hvor ca. 250 fanger blev henrettet. Turen er en halvdagsudflugt. Pris: 1000 Kc / 300 DKK - Turen afvikles ved min. 6 tilmeldte.

Vandshow med middag i Prag

Vi starter på en hyggelig restaurant, hvor vi skal nyde en god middag. Efter middagen tager vi sporvognen til forlystelsesparken Vystaviste, hvor vi skal se vandshowet. En fantastisk oplevelse, hvor lys, vand og musik danner rammen om et imponerende show. Vandshowet er en stor visuel oplevelse, hvor vandet springer til klassisk eller moderne musik. Denne flotte tur er også velegnet for børn. Pris: 1000 Kc / 300 DKK - Turen afvikles ved min.6 tilmeldinger.

Bådtur på Moldau

Bådturen er vel nok Prags mest populære. Vi går til båden, hvor vi starter med en aperitif. Derefter byder vi på den helt store buffet med kolde og varme retter samt frugt, ost og kage til dessert. Drikkevarer kan købes ombord. Under sejlturen fortæller guiden om de ting vi passerer samt lidt om Prags "sociale forhold" - herunder levevis, skolegang, lønninger, skatter, huslejepriser osv. Pris: 950 Kc / 290 DKK.

Glasværk og Karlstejn borg i Prag

På denne tur vi besøger Tjekkiets måske vigtigste borg og et lokalt glasværk. Vi starter på glasværket hvor vi skal se alle elementer af arbejdet, fra pustning til slibning. Vi hører om både historie og arbejdsforhold. Vi fortsætter herefter til Karlstejn. Karlstejn landsby strækker sig op gennem den fredede skov til den berømte borg som tjekkisk konge Karl den IV. har bygget i 1348. Der er muligt at tage på rundvisning med tysk eller englisk guide, og der kan tages hestevogn op ad den stejle stigning til borgen. Mange gæster tager med for de gode frokoster og krystalhandler, der findes igennem Karlstejn landsby. Pris: 1000 Kc / 300 DKK. Turen afvikles kun ved min. 4 tilmeldte.

Udflugter gennemføres af dansktalende guide. Udflugtsprogrammet kan ændre sig. Nøjagtig program udleveres ved ankomst.

FIND REJSE
FLY - BUS - KØR SELV

Hurtigsøgning