Det er med Paris som med jordbær - man kan aldrig få nok. Alle hovedstæders moder er en evig sprudlende og temperamentsfyld by sprængfyldt med muligheder. Eksklusiv mode, pompøse bygningsværker og et uovertruffent natteliv fuldender billedet.
Paris er det bedste af alle storbyer samlet i en by. Synet af de pompøse bygningsværker får det til at risle ned ad ryggen - de er så imponerende, at det på det nærmeste trodser enhver beskrivelse. Helt afslappet ligger byens vartegn Eiffeltårnet, Triumfbuen, Louvre, Elyséepalæet og Notre Dame bare i den smukke by og emmer af verdenshistorie og forgangne tider, mens den hektiske trafik og den evige strøm af mennesker passerer forbi. Sin størrelse til trods har Paris masser af charme. Tag en sejltur på Seinen og oplev livet langs flodkanten. Eller hvad med en gåtur op ad Champs-Elysée med luksusforretningerne og de fine fortovscaféer. Fra Triumfbuen og Eiffeltårnet kan man nyde udsigten over den storslåede by, mens man udpeger det ene berømte bygningsværk efter det andet.
Franskmændene selv er usædvanlige - arrogante og charmerende, livsnydende og afslappede. De er gode til at forkæle sig selv med lækker mad og pragtfulde vine. Har man sagt Paris, har man også sagt gastronomi som næppe findes bedre nogen steder i verden. Det er en kulinarisk oplevelse at sætte tænderne i et fransk måltid. Mad er en uomtvistelig del af fransk kultur, og man kan næsten smage landets storhed og personlighed i dets forførende kogekunst. Forførende er også det parisiske natteliv, som næppe har sit lige noget andet sted i verden. Her er jazzklubber, intime cabareter, diskoteker, natklubber og de flotteste shows. Der er ingen ende på hvad Paris kan tilbyde, og byen har i virkeligheden kun ét problem: Man har ikke lyst til at rejse fra den.
Lufthavn - centrum
LUFTHAVN - CENTRUM
Paris Orly Lufthavn (ORY) - 14 km
Paris Charles de Gaulle Lufthavn (CDG) - 23 km
Efter ankomst til Paris lufthavn skal du selv sørge for at komme til dit hotel. Alle gæster som flyver fra Kastrup med Norwegian ankommer til Orly Lufthavn. I perioden 20/06-31/10 vil vores repræsentant være i lufthavnen ved ankomst og informere om, hvordan man nemmest kommer videre. Check in fra Orly/Charles de Gaulle lufthavnen er 2 timer før afrejse.
Bus: Der kan tilkøbes busbillet fra Orly
lufthavn til centrum mod kr. 100.
Der kan købes transfer for kr. 250
t/r pr. pers. i perioden 28.06-19.10.
Taxi: Orly: Pris ca. 27-30 Euro for 1 pers,
og 42-50 Euro for 2 personer.
Tog: RER tog fra Terminal 2 i CDG til Gare
du Nord. Herfra forbindelse til
Metronetværket. Køb tog/metrokort
hjemmefra.
Bus-stoppested ved busrejser
Bussen stopper ved Gare de l´Est. Herfra sørger man selv for transport til hotel. Vores guide vil være tilstede ved ankomst til Gare de l´Est og er behjælpelig med den videre transport. Se under hotelbeskrivelsen hvilken metrostation der ligger nærmest på dit hotel.
UDFLUGTER
Opholdet i Paris er på egen hånd og der er ikke mulighed for at tilbyde udflugter. Men flg. ruter/ture kan anbefales på egen hånd.
De gamle stræder
Udforsk de gamle stræder, som er fyldt med butikker, hvoraf nogle er fra starten af 1800 tallet. Se bl.a. Kardinal Richelieus gamle palads, den gamle Opera og et parfumerimuseum. Herefter er det tid til lunch. Tag evt. en lokal bus videre til Concordepladsen, Champs Elysée og Triumfbuen eller direkte til Eiffeltårnet.
Kanalsejltur
Tag en sejltur på kanalerne og passer slusern. Turen går bl.a. forbi et marked og de gamle jødekvarterer (og området hvor Kronprins Frederik boede). Turen går også forbi Pompidou Centret, hvor alle rør og elevatorer er uden på bygningen, og kommer ned til de gamle haller. Perfekt sted til shoppíng.
Aftentur
Start med at besøge Conciergerie, hvor meget af adelen og bl.a. Marie-Antionette sad i fængsel under revolutionen, inden de havnede i guillotinen. Derefte gå til den gamle kongeresidens, Notre Dame (mulighed for at komme ind i kirken). Gå videre ned gennem Latinerkvarteret. Indtag frokosten her - et stort udvalg af små hyggelige franske restauranter. Slut dagen med en tur på Seinen, når det er mørkt, og de forskellige seværdigheder er oplyste. En meget flot tur.
Versailles
Versailles er altid et besøg værd. I Versailles opleves bl.a. den imponerende spejl-sal og Kronprinsens private lejlighed, den enorme park, Orangeriet, og landsbyen som Marie Antoinette fik bygget. Om sommeren er det en god idé at medtage noget mad og spise på græsset. Der kan også købes sandwiches på stedet.
UNDERHOLDNING
I samarbejde med Arte Udland kan vi tilbyde et stort udvalg af koncerter, shows mm. Følg program og nye arrangementer på www.europas.dk/paris/billetter/
Cabaret
• MOULIN ROUGE
Moulin Rouge - “Den røde mølle” - er den mest berømte Cabaret i Paris, ja måske i hele verden. Et formidabelt show med over 60 dansere, 1000 kostumer & selvfølgelig “Le French CanCan”
Priser fra kr. 651,-
• LIDO DE PARIS
“C’est Magique” - Det er rent Magi!”
Super show med over 100 optrædende i flotte kostumer, speciel effekts, en skøjtering, og selvfølgelig de smukke Bluebell Girls
Priser fra kr. 752,-
FORLYSTELSER
Paris´s omegn byder på flere store og imponerende forlystelsesparker. Bestiller du din billet hjemmefra, skal du ikke tænke på lange billetkøer - og ofte kan transporten dertil tilvælges. Tag bl.a en dag i:
• DISNEYLAND PARIS
• FRANCE MINIATURE
• ASTERIX PARK
Læs mere om hver park under bestilling.