Rejser til Prag

Smuk arkitektur, snoede gader, kendte seværdigheder, hyggelige caféer samt gode shoppingmuligheder, det er noget af det Prag tilbyder og det gør den uden tvivl, til en af danskernes fortrukne storbyer. Og trænger romantikken til et løft, så prøv for eksempel en aftentur på Moldau og se den flotte aftenbelysning omkring Karlsbroen, mens du nyder en lækker middag med live jazzmusik i baggrunden. Ja Prag er en by man besøger igen og igen,

Når du er i Prag, skal du nå, at opleve byens magiske stemning. Byen tilbyder masser af kultur, kunst, opera samt teater og du vil opleve lige meget hvor du bevæger dig hen, er der en utrolig atmosfære med smukke bygninger, stemningsfyldte broer, berømte seværdigheder og pulsende sporvogne, som gør at du aldrig bliver færdig med Prag. Aftenlivet er også at nævne, da byen vrimler med diskoteker, dansesteder med levende musik og hyggelige værtshuse. Midt i det hele flyder floden Moldau med den verdensberømte Karlsbro, som fører dig over floden. Et herligt sted at lade pulsen falde til ro, inden det gør løs med alle de andre seværdigheder i pragtfulde Prag. Byens rådhus med sit specielle astronomiske ur og den flotte park er så absolut et “must”. Prags slot med St. Vitus katedralen, og Letna Park er andre af byens seværdigheder, der bør sættes kryds ved.

Når sulten melder sig efter en dag fyldt med indtryk, så tilbyder byen et hav af forskellige restauranter lige fra de berømte tjekkiske ølstuer til internationale kæderestauranter, så der er noget for hver en smag. Prøv en tur på en af de berømte ølstuer, hvor der mange steder bydes på specialiteter ledsaget af velsmagende tjekkisk øl – af mange betegnet som verdens bedste øl. Efter sådan et måltid er man atter klar til at bevæge sig ud i den pulserende hovedstad, som byder på et udbud af opera og teater der ikke findes mage til mange andre steder. Prøv blandt andet det kendte Laterna Magica eller besøg en af byens sort/lys teater, som er en helt speciel oplevelse.

Status:
Ring for priser og bestilling på 7010 6343

Hoteller i Prag

Se det store udvalg af hoteller til storbyferie i Prag med Europas

Praktiske informationer vedr. rejser til Prag

Praktiske informationer vedr. rejser til Prag

Service i Prag

I Prag har vi egne guider fra hele året. De henter jer i lufthavnen såfremt dette er bestilt hjemmefra. De tager også imod vore busser ved ankomsten til Prag. På hotellerne er en mappe med praktiske informationer samt en udflugtsfolder  - alt på dansk.
STORT udflugtsprogram - kan bestilles hjemmefra.

Shopping i Prag

Udvalget er stort og priserne  fornuftige. “Det gule marked”, hvor der sælges kopivarer er åbent på hverdage fra kl. ca. 09.00 til kl. ca. 18.00 og lørdage til kl. ca. 14.00. Søndag er der lukket. Af andre fordelagtige indkøb kan nævnes krystal og marionetdukker.

Mad og drikke i Prag

Den indre by er et sandt minefelt af spisesteder.. og det kan betale sig at lytte til gode tips da både lokal og international mad er af svingende kvalitet. Tjekkisk mad er tung mad og utrolig velsmagende med et velkænket glas mørkt øl - som altid er i topklasse. Byen har alt fra italiensk og jødiske spisesteder til moderne internationale restauranter.

Prisniveau i Prag

Tjekkiet er generelt billigere end andre lande i Europa, men hovedstaden er dyrere end resten af landet. Dog hører Prag stadig til en af Europas billigste hovedstæder at holde ferie i. F.eks. koster en 1/2 l fadøl fra 12-25 kr. de fleste steder. En 2-retters middag ligger på ca. 100 kr.

Ankomst med fly til Prag

Navn: Prag Ruzyne Lufthavn (PRG)
Afstand til centrum: Ca. 20 km
Ved ankomst til Prag Lufthavn bliver du modtaget af vores guide i lufthavnen såfremt du har forud bestilt dette. Her modtager du de vigtigste informationer og får en praktisk folder, som indeholder udflugtsmuligheder. Det er muligt at forudbestille transfer lufthavn/hotel når du ankommer med Norwegian (kr. 100 t/r) på faste afgange.
Alternativt er der:
  • Taxi: Pris ca. 20-25 Euro. Aftal altid prisen med chaufføren på forhånd.
  • Lokalbus: Pris ca. 3-5 Euro (45-60 min.).

Ankomst med bus til Prag

Ved ankomst til Prag med bus eller fly er der følgende busstoppesteder:
  • Bådhotel Albatros
  • Hotel Olympik
  • Wenzelspladsen
  • Bådhotel Racek

Gæster til øvrige hoteller i centrum står af på Albatros eller Wenzelspladsen, hvorfra de sidste 500m-1500m er til fods eller med taxi – rejselederen er behjælpelig. Gæster til Olympik Tristar og Royal Palace har ca. 4 km i taxi. Gæster til Ilf står af ved Racek. Afrejsested er samme som ankomststed. Joker gæster bliver sat af ved nærmeste holdeplads i forhold til indkvarteringen.

Vores lokale danske guide, Henrik Pedersen kan træffes på telefon +420723638776 eller på mail: overguiden@gmail.com

Udflugter i Prag

Udflugter i  Prag
Når du ankommer til Prag, er der mulighed for at tilmelde dig nogle af de udflugter som vore rejseledere tilbyder. Disse kan også bestilles hjemmefra i forbindelse med bestilling af rejsen.

Byrundtur i "Den Gamle Bydel" af Prag

På denne tur til fods kommer vi igennem Den Gamle Bydel med fx Folkets Hus og Krudttårnet, Det Kubistiske Hus, Stænderteatret (hvor Mozart dirigerede), Karlsuniversitetet, Den Gamle Rådhusplads med det berømte Astronomiske Ur og Tyn-kirken med Tycho Brahe, Det Jødiske Kvarter med synagoger og begravelsesplads. Turen slutter midt på Karlsbroen ved statuen af Jan Nepomuk. Pris: 250 Kc / 80 DKK - Turen afvikles ved min.4 tilmeldinger.

Theresienstadt

Under 2. verdenskrig blev byen Theresienstadt omdannet til transitlejr for jødiske fanger. Den lille fæstning blev af Gestapo brugt til fængsel for politiske fanger, jøder og krigsfanger. Vi kommer ind i fangegårdene hvor fangerne boede, går igennem en af de mange tunneller ned til henrettelsespladsen, hvor ca. 250 fanger blev henrettet. Turen er en halvdagsudflugt. Pris: 1000 Kc / 300 DKK - Turen afvikles ved min. 6 tilmeldte.

Vandshow med middag i Prag

Vi starter på en hyggelig restaurant, hvor vi skal nyde en god middag. Efter middagen tager vi sporvognen til forlystelsesparken Vystaviste, hvor vi skal se vandshowet. En fantastisk oplevelse, hvor lys, vand og musik danner rammen om et imponerende show. Vandshowet er en stor visuel oplevelse, hvor vandet springer til klassisk eller moderne musik. Denne flotte tur er også velegnet for børn. Pris: 1000 Kc / 300 DKK - Turen afvikles ved min.6 tilmeldinger.

Bådtur på Moldau

Bådturen er vel nok Prags mest populære. Vi går til båden, hvor vi starter med en aperitif. Derefter byder vi på den helt store buffet med kolde og varme retter samt frugt, ost og kage til dessert. Drikkevarer kan købes ombord. Under sejlturen fortæller guiden om de ting vi passerer samt lidt om Prags "sociale forhold" - herunder levevis, skolegang, lønninger, skatter, huslejepriser osv. Pris: 950 Kc / 290 DKK.

Glasværk og Karlstejn borg i Prag

På denne tur vi besøger Tjekkiets måske vigtigste borg og et lokalt glasværk. Vi starter på glasværket hvor vi skal se alle elementer af arbejdet, fra pustning til slibning. Vi hører om både historie og arbejdsforhold. Vi fortsætter herefter til Karlstejn. Karlstejn landsby strækker sig op gennem den fredede skov til den berømte borg som tjekkisk konge Karl den IV. har bygget i 1348. Der er muligt at tage på rundvisning med tysk eller englisk guide, og der kan tages hestevogn op ad den stejle stigning til borgen. Mange gæster tager med for de gode frokoster og krystalhandler, der findes igennem Karlstejn landsby. Pris: 1000 Kc / 300 DKK. Turen afvikles kun ved min. 4 tilmeldte.

Udflugter gennemføres af dansktalende guide. Udflugtsprogrammet kan ændre sig. Nøjagtig program udleveres ved ankomst. Vores guide, Henrik Pedersen  kan kontaktes på telefon +420723638776 eller på mail: overguiden@gmail.com

Kultur & oplevelser i Prag

Kultur & oplevelser i Prag

Værd at opleve i Prag

  • Sort/lys teater & vandshow
  • Bådtur på Moldau
  • Statsoperaen
  • Nationalteateret
  • Laterna Magica
  • Theresienstadt
  • Karlsbroen
  • Astronomiske ur & rådhuset
  • Tyn kirken
  • Borgen Hradkany
  • Tandhjulsbane

'Things to see' i Prag

  • Old Royal Palace - Prague Castle
  • Army Museum Žižkov
  • National Gallery - Schwarzenberg Palace
  • Prague City Museum - the main museum Building
  • Charles Bridge Museum
  • Museum of Decorative Arts

Ballet i Prags Statsopera og Nationalteateret

Der er stort set daglige forestillinger
  • Askepot - Musik: Prokofiev
  • Svanesøen - Musik: Tchaikovsky
  • Faust - Musik
  • Tornerose - Musik: Tchaikovsky
  • Guldlok - Musik: Franz

Opera i Prags Statsopera og Nationalteateret

Der er stort set daglige forestillinger
  • Aida - Musik: Verdi
  • Don GIovanni - Musik: Mozart
  • Tryllefløjten - Musik: Mozart
  • Carmen - Musik: Bizet
  • Madame Buttefly - Musik: Puccini

Priser - Rejser til Prag

Priser - Rejser til Prag

Billetter i Prag

Billetter i Prag

Billetter købes i samarbejde med Arte Udland. Du kan læse mere om bestillingsvilkår på denne side.

Kort

Hotel

Botel Albatros, Prag

Botel Albatros, Prag

Bådhotel Albatros er måske vores mest populære indkvartering i Prag. Super beliggenhed og en fin 3* standard. Hyggelig og lidt romantisk på en gang. Mens du spiser din morgenma...
Botel Racek, Prag

Botel Racek, Prag

Bådhotel Racek er en anderledes og sjov form for indkvartering. Morgenmaden indtages med udsigt over Moldau-floden. Værelserne er små, men rummer de vigtigste faciliteter, nemlig tel...
Hotel Arkada, Prag

Hotel Arkada, Prag

Hyggeligt hotel beliggende i en historisk bygning, som i 2007 blev renoveret i Art Nouveau-stil. Du bor i centrum med 4 minutters gang til Wenzelspladsen. Hotellet er ikke så stort, men hyggelig...
Hotel Donatello, Prag

Hotel Donatello, Prag

Donatello har en central beliggenhed tæt på den gamle bydel i Prag. Bygningen, som hotellet ligger i, er fra det 14. århundrede. Efter en omhyggelig renovering byder hotellet nu p&ar...
Hotel Golf, Prag

Hotel Golf, Prag

Nydeligt 4-stjernet hotel - Et oplagt valg for golf-entusiaster, da golfbanen ligger lige i "baghaven". Sporvognen stopper lige uden for hotellet og kører til centrum på ca. 15 ...
Hotel Ilf, Prag

Hotel Ilf, Prag

Et 3-stjernet hotel placeret i Prag 4, der ligger syd for centrum. Der er nem adgang til centrum med metro, der ligger på den anden side af gaden. Turen tager ca. 10 minutter. Hotellets væ...
Hotel King George, Prag

Hotel King George, Prag

Super hyggeligt lille hotel med blot 17 værelser og beliggende i smørhullet af det historiske Prag. Hotellet selv er  beliggende i en af de gamle bygninger med kort afstand til alt i...
Hotel Old Prague, Prag

Hotel Old Prague, Prag

Super hyggeligt  hotel beliggende i hjertet af Prags "Old Town" - også kendt som det absolutte centrum, Prag 1. I samme område ligger flere historiske seværdigheder, s...
Hotel Olsanka, Prag

Hotel Olsanka, Prag

Hotel Olsanka er beliggende i Prag 3 - et område som ofte sammenlignes med Paris' Montmartre. Der er 2 kilometer til centrum, men der afgår bus direkte fra hotellet. Lækkert kong...