Rejser til Amsterdam

Amsterdam – Den Hyggelige kanalby

Amsterdam, hovedstaden i Holland, er en romantisk og smuk by med en afslappet atmosfære. Byen er en salig blanding af tulipaner, træsko, kunst, kanaler, cykler, coffee shops og cafeliv. Med andre ord, Amsterdam har en enorm spændvidde - både i tid, alder og kultur. Byen er en international handelsby, men det er også byen, som hollandske forfattere og kunstnere stadig søger til for nye indtryk og ideer. Gå ikke glip af hverken Rijksmuseum eller Van Gogh-museet, men tag også på inspiration i de nye gallerier.  Engang var det Rembrandt. I dag er det bl.a. unge kunstner- og designerspirer.

Amsterdams gamle centrum fylder ikke meget mere end en landsby og der er ikke langt mellem tingene. Byen med godt 170 nationaliteter spænder over en bred multikulturel vifte, som ses i kunsten, bylivet og på restauranterne. Kanalsystemet er forholdsvis let at finde rundt i. Her kan man beundre de mange smukke huse og overraskes over, hvor fredeligt, der er lidt væk fra de få trafikerede færdselsårer. Det gamle arbejderkvarter Jordaan ligger lige vest for kanalringen, og her er alt lidt smallere og mindre. Her ligger flere sjove butikker, cafeer og en del gallerier - dog lidt i spredt fægtning.

Shopping er sjovest i sidegaderne. Mens de to lange gågader tilbyder alle de store kædebutikker. De 9 straatjes er ni små tværgader i den vestlige del af de tre store kanaler, og her er mange små personligt ejede butikker.

Men byen byder på meget mere....De fleste kender historien om Anne Frank. Lejligheden, hun og hendes familie skjulte sig i er et af kanalhusene som  nu er åben for publikum. Giv dig også i kast med Amsterdams blomstrende café- og publiv. Er du interesseret i fodbold, kan du overvære en kamp med foldboldholdet Ajax Amsterdam, som spiller i den hollandske Æresdivision. Velkommen til Amsterdam

Status:
Ring for priser og bestilling på 7010 6343

Praktiske informationer

Praktiske informationer

Service i Amsterdam

Opholdet i Amsterdam er på egen hånd. Du skal selv sørge for at komme til/fra dit hotel. Hvis du har specielle ønsker, kan du kontakte kontoret i Danmark, og vi kan derefter henvise til en lokal agent, der vil være behjælpelig med det meste.

Shopping i Amsterdam

Der er gode shoppingmuligheder i Amsterdam. Tag f.eks. "De ni små gader", der efterhånden er blevet et stort hit for både lokale og turister. Her er alle de kendte mærkevarebutikker, men også mange andre små specialbutikker, hvor du finder mange unikke ting. "De ni små gader" oser af charme, med smukke facader, hyggelige caféer og restauranter, så her går du næppe fra uden at have fået en ordentlig én på "opleveren"!

Mad og drikke i Amsterdam

Amsterdam har et stort udbud af hyggelige caféer og restauranter, som tilbyder mange forskellige retter fra alverdens lande. Så her er noget for enhver smag i alle prisklasser. Du kan også få traditionelle hollanske retter, hvor fisk ofte indgår - f.eks. sil i alle afskygninger.

Prisniveau i Amsterdam

Du kan i Amsterdam spise middag på en mellemklasse restaurant, til ca. 120 kr.
Generelt er shopping i Amsterdam lidt billigeree end i Danmark, og udvalget er noget større.

Ankomst med fly til Amsterdam

Navn: Amsterdam-Shiphol Lufthavn (AMS)
Afstand til centrum: Ca. 14 km
Når du kommer til Amsterdam med fly, skal du selv sørge for at komme til og fra dit hotel. Lufthavnen i Amsterdam er stor og det tager lidt tid, at gå til de yderste gates. Check-in i Amsterdam-Shiphol sker 2 timer før afrejse.
Fra lufthavnen kan du benytte følgende transportformer til centrum:
  • Taxi: Pris ca. 30-40 EUR. Aftal altid prisen med chaufføren på forhånd.
  • Lufthavnsbus: Pris ca. 11 EUR (30-40 min.).
  • Tog: Den nemmeste måde. Pris ca. 3-5 EUR (15-20 min.)

Kultur & oplevelser

Værd at opleve i Amsterdam

  • Kanalrundfart
  • Anne Franks hus
  • Red Light District
  • The Eye
  • Vondelpark
  • Begjinhof
  • Amsterdam dinnercuise
  • Van Gogh-museum
  • Rijksmuseum
  • Coffee shops
  • The Amsterdam Dungeon
  • The Chocolate Factory

Ting og steder man bør se/opleve

  • Nytår i Amsterdam ved kanalerne
  • At shoppe i nogle af Amsterdams største og bedste stormagasiner ligesom De Bijenkorf eller Maison de Bonneterie
  • At leje en cykel og opleve Amsterdams små sidegader
  • Man bør prøve at tage med på en kanalrundfart, da man oplever Amsterdam til søs - Man kan f.eks. tage med en Museum line hvor båden stopper ved de forskellige museer.
  • At opleve byen til fods - Man ser så meget mere og oplever Amsterdam på en helt anden måde en tog eller bil.

'Once in a lifetime' oplevelser

  • Kinesisk nytår i Amsterdam - Oplev de farverige raketter, den udsøgte mad og de dansende mennesker imens du fejre kinesisk nytår med dem
  • Amsterdam Light Festival - En farvestrålende oplevelse der foregår i både Amsterdam by og over kanalerne
  • Whisky weekend Amsterdam - En weekend med Whisky fra hele verden.
  • Five days off - Hvis du elsker Electronic musik, så er denne festival lige for dig - Hver Marts afholdes denne festival i Amsterdam hvor man fester og nyder livet med dunkende højtalere og glade mennesker
  • AFW: Winter DOWNTOWN edition - er for dig der elsker mode, stil og fashion shows - Amsterdam afholder en slags Fashion week to gange årligt om vinteren. Eventen tiltrækker modeglade unge fra hele verden hvert år.

Billetter

Billetter

Billetter købes i samarbejde med Arte Udland. Du kan læse mere om bestillingsvilkår på denne side.

Hotel

Botel, Amsterdam

Botel, Amsterdam

Det tre-stjernede Botel er et moderne, flydende 3-stjernet hotel i Amsterdam og en perfekt base til at opleve denne spændende by. Det er fortøjet på et pulserend...
XO Couture Hotel, Amsterdam

XO Couture Hotel, Amsterdam

Ungt hotel i trendy stil med en glimrende beliggenhed i den sydlige del af Amsterdam. Midt i Fashion Centre og tæt på Vondelpark. Sporvogn til centrum tager 15 minutter og kører hve...